Fisk med Hjerteforeningen

Fisk og skaldyr er hovedingredienser i en ny kogebog, som Hjerteforeningen står bag. Fisk med Hjerteforeningen indeholder 30 fiskeretter, som er velsmagende, nemme at lave, og som pryder ethvert bord.

Opskrifterne giver inspiration til at nå de anbefalede 300 gram fisk om ugen. Det er vigtigt at spise fisk, fordi fisk – specielt de fede arter – har et højt indhold af de flerumættede fedtsyrer, som modvirker forhøjet kolesteroltal og åreforkalkning. Og vigtigst af alt: Fisk, der er tilberedt på den rette måde og med et velvalgt grønt tilbehør, smager godt og giver en behagelig mæthedsfølelse.

Fisk med Hjerteforeningen indeholder 30 sunde fiskeretter, fx forretten små spinatpandekager med stenbiderrogn og hovedretterne skindstegt multe med bouillonkartofler og alaskasej i sursød kinesisk sauce med sprøde grønsager.

Pris 99 kr. Medlemspris 79.

Fisk med Hjerteforeningen kan købes her 

bliv medlem gratis