Hjertesvigt

Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 22.03.2011

Kronisk hjertesvigt er ikke en sygdom som sådan, men en betegnelse for tegn og symptomer på, at hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen

Mange forskellige hjertekarsygdomme kan give hjertesvigt. Oftest er det venstre hjertekammer, der ikke fungerer optimalt, men hjertesvigt kan også forekomme i højre hjertekammer.

Sygdommen udvikler sig som regel over mange år, men den kan også i sjældne tilfælde opstå pludseligt. Hjertesvigt er en kronisk tilstand, der kan gøres meget for at behandle. Din måde at leve på kan være med til at forsinke - og måske forhindre - at dit hjertesvigt udvikler sig yderligere.

Ved kronisk hjertesvigt kan hjertemusklen være enten slap eller stiv.

Slap hjertemuskel
Hvis hjertets pumpefunktion er nedsat, har hjertet svært ved at pumpe blodet ud af hjertet. Det kaldes et systolisk hjertesvigt. Det slappe hjerte kan sammenlignes med en slap ballon, som det er let at puste luft i, men hvor luften kun langsomt løber ud igen.
De fleste tilfælde af kronisk hjertesvigt skyldes, at hjertets venstre halvdel er blevet slap.

Stiv hjertemuskel
Er hjertemusklen derimod stiv, har blodet svært ved at komme ind i hjertet. Det kaldes diastolisk hjertesvigt. Det stive hjerte kan sammenlignes med en hård og meget uelastisk ballon, som er svær at puste luft i, og som luften hurtigt løber ud af igen.
Når hjertemusklen bliver stiv, skyldes det, at den i årevis har arbejdet under forhøjet modstand – fx på grund af forhøjet blodtryk, en dårligt fungerende hjerteklap eller en syg hjertesæk.

Mulige årsager til kronisk hjertesvigt

• Forsnævring af hjertets kranspulsårer
• Blodprop i hjertet
• Forhøjet blodtryk
• Hjerteklapfejl
• Hjerterytmeforstyrrelser
• Medfødte hjertesygdomme
• Arvelige hjertemuskelsygdomme
• Alkoholisme
• Stofskiftesygdomme
• Diabetes og infektioner

Symptomer
Symptomerne består først og fremmest af væskeophobning og udpræget træthed. 

Hvis det er venstre hjertekammer, der er svækket, ophobes væsken primært i lungerne, og symptomerne er åndenød og vand i lungerne. Åndenød opstår til at begynde med i forbindelse med anstrengelser - det kan fx knibe med at komme op ad trappen. I svære tilfælde kan der være åndenød ved selv mindre aktiviteter så som personlig hygiejne, og i de allerværste tilfælde også i hvile.

Hvis højre hjertekammer svækkes, ophobes væsken i benene, leveren og maven.

Andre symptomer:

• Forskellige grader af åndenød og irritationshoste
• Trykken i brystet
• Øget svedtendens 
• Overvældende træthed
• Kuldskærhed

Undersøgelser

Hvis der er tegn på, at du har kronisk hjertesvigt, kan du få undersøgt dit hjerte ved hjælp af:

• Elektrokardiogram
• Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)
• Blodprøver
• Røntgen af hjerte og lunger

Herefter kan der eventuelt udføres andre undersøgelser afhængig af den mistænkte årsag til hjertesvigt.

Behandling

Hjertesvigt kan behandles med medicin og med operation, afhængigt af sygdommens art og årsag. Behandlingen består først og fremmest i at afhjælpe den tilgrundliggende sygdom, hvis dette er muligt.

Ved medicinsk behandling får du forskellige typer medicin. Du vil ofte få vanddrivende medicin til at starte med. Du vil som regel også få ACE-hæmmere og betablokkere, og den dosis, du får, vil løbende blive øget. Hvis du herefter fortsat har symptomer på hjertesvigt, kan du få et specielt vanddrivende middel (aldosteron-antagonist) og digoxin. Du vil under hele forløbet regelmæssigt få taget blodprøver. 

I visse tilfælde kan hjertesvigt behandles med en særlig pacemaker (biventrikulær pacemaker).
Den kirurgiske behandling kan fx være operation af hjerteklapper, fjernelse af hjertesæk, hjertetransplantation eller andre hjerteoperationer.

At leve med kronisk hjertesvigt
Hvis du har kronisk hjertesvigt, er der forhold, du skal være ekstra opmærksom på; både for at leve godt og for at sygdommen ikke skal udvikle sig yderligere.

Vægt
Hvis du har hjertesvigt skal du være opmærksom, hvis du oplever en vægtstigning på to-tre kg, som ikke skyldes ændringer i dine spisevaner. Stigningen i vægt kan være tegn på væskeophobning pga. forværring af sygdommen eller tegn på at du ikke får vanddrivende medicin nok. Tal derfor med din læge om det.

Feber
Ved feber øges kroppens behov for ilt. Det sætter hjertet på ekstra arbejde og skaber en forværring af hjertesvigt. Derfor kan du have behov for at hvile ekstra meget og eventuelt øge din medicindosis, når du får feber, indtil feberen er væk. Tal med lægen om det. En influenzavaccination er en god idé.

Åndenød
Hvis du inden for et par timer får stærk åndenød uden grund, skal du kontakte vagtlæge eller 112. Åbn vinduerne og sæt dig med hovedet op og benene nedad, så du får ekstra luft. Du kan også tage en ekstra pille nitroglycerin og/eller hurtigtvirkende vanddrivende medicin (Furosemid eller Bumetanid).

Motion
Man holder sit hjertes pumpekraft ved lige ved at bruge hjertet. Derfor er det godt for patienter med hjertesvigt at dyrke motion. Anstreng dig dog ikke mere, end at du samtidig kan tale. Og vigtigst af alt må du ikke pludselig og uden forudgående optræning tage for hårdt fat. En gradvist stigende intensitet i træningen er ideel. Typen af motion afhænger af, hvad du kan klare og hvad du kan lide af lave. Det kan fx være en daglig gåtur på ½ time, cykling, svømning eller dans. 

Er du forhindret i at udøve disse motionsformer, kan du prøve med meget blide former for aktivitet, hvor du stille og roligt træner små muskelgrupper ad gangen. Denne form for hjertegymnastik foregår i forbindelse med genoptræning på nogle hjerteafdelinger. Endelig er det meget vigtigt at udføre øvelser, der styrker kredsløbet.
Ved regelmæssig træning vil du opleve, at du kan magte mere, og at trætheden bliver mindre.

Læs mere om motion for hjertepatienter

Kost
Det er vigtigt, at hjertepatienter spiser den rigtige mad. Har du væskeophobninger (ødemer) på grund af et dårligt fungerende hjerte, er det en god idé at spare på saltet.

Kontakt et af Hjerteforeningens rådgivningscentre for kostvejledning

Se Hjerteforeningens egne opskrifter på sund mad

Rygning
Rygning er skadelig for et sygt hjerte. Cigaretterne stjæler den i forvejen sparsomme ilt fra hjertet, skader dine blodårer og fremmer blodets tendens til at klumpe sig sammen. Du kan få informationsmateriale eller støtte til at holde op med at ryge i Hjerteforeningens rådgivningscentre.

Vand i benene
Har du meget vand i benene, kan du smøre ben og fødder to gange dagligt med en fed creme. Sørg i øvrigt for at bruge rummelige sko.

Træthed
Med kronisk hjertesvigt følger typisk træthed. Trætheden kan skyldes, at hjertet pumper dårligt. Derved bliver iltforsyningen til kroppen nedsat. Trætheden kan også skyldes kaliummangel, som opstår, fordi den vanddrivende medicin ikke bare trækker vand, men også kalium ud med urinen. Derfor er det en god idé at aftale med din læge, hvor ofte du skal komme til blodprøvekontrol.

Søvn
Patienter med hjertesvigt kan få problemer med at sove, fordi de har svært ved at få luft, når de ligger ned. Du kan frit eksperimentere med alle former for sovestillinger. Hvis det ender med, at du skal sidde op for at sove, er det et tegn på, at din medicin ikke virker som den skal. Så skal du henvende dig til din læge eller hjerteafdelingen for at få medicinen reguleret.

Arbejde
Generelt skader erhvervsarbejde ikke dit hjerte, så længe du føler, at du har kræfter til det. Det gælder dog ikke hårdt og ensformigt muskelarbejde, som har vist sig at være særligt belastende for et svagt hjerte.
Nedsat arbejdstid er ofte hensigtsmæssig. Dit arbejde må ikke belaste dig fysisk eller psykisk.

Sex
Du kan dyrke sex i den udstrækning, du har kræfter og lyst til det. Det er en myte, at mange hjertepatienter dør under samleje. Hjertet arbejder ikke anderledes, når man har sex end ved anden form for fysisk aktivitet.

Både åreforsnævring og nogle af de lægemidler, der bruges til behandling af hjertesvigt, kan dog give potensproblemer. Vær opmærksom på, at du ikke må tage midler mod impotens (fx Viagra) i de første 24 timer efter, du har taget nitroglycerin.

Brug dine kræfter på det rigtige
Det tager tid at vænne sig til at leve med en kronisk hjertesygdom. Du har ikke de samme kræfter som før sygdommen. Du er ofte tilbøjelig til at overvurdere dine kræfter og tro, at du kan klare det samme som før.
Find ud af, hvad du synes, det er vigtigst at bruge dine kræfter på.

Det kan være en hjælp at tale med andre i samme situation. Det kan Hjerteforeningens rådgivningscentre hjælpe dig med. Du har også mulighed for at skrive med andre hjertesyge på Hjertedebat.dk

Besøg hjertedebat.dk