Elektrokardiogram
Elektrokardiogram er den mest almindelige metode til at undersøge, om hjertet fungerer som det skal. Elektrokardiogrammet registrerer grafisk hjertets elektriske impulser
Et elektrokardiogram eller et EKG kaldes også hjertekardiogram.
Elektrokardiogrammet optages, mens man ligger ned med elektroder placeret på brystet, armen og benet. Elektrokardiogrammet giver oplysninger om hjerterytmen og om der er tegn på, at hjertet ikke fungerer optimalt. Dermed kan det være med til at opklare en eventuel sammenhæng mellem symptomer og hjertes funktion.
Ved en standardafledning sættes 3 elektroder på brystkassen på henholdsvis højre og venstre skulder og under venstre ribbenskant. Denne måling afledning bruges bl.a. til overvågning af rytmeforstyrrelser fx under en operation.
Ved et 12-aflednings-EKG placeres 10 elektroder på bryst, arme og ben. Det gør det muligt for lægen at måle 12 forskellige registreringer på samme tid. Hver afledning registrerer de samme elektriske impulser fra hjertet, men fra forskellige positioner i forhold til hjertet. Dette EKG bruges til at understøtte en diagnose fx ved brystsmerter eller hjerterytmeforstyrrelser.
Der er intet ubehag ved undersøgelsen.
Højopløsnings-EKG
Til optagelse af højopløsnings-EKG eller 'sene potentialer'-undersøgelse bruges en computer til at forstærke og forstørre EKG-impulsen optaget over flere minutter. Små elektriske strømme, kaldet ventrikulære senpotentialer, kan registreres med et højopløsnings-EKG.
Denne undersøgelse vil i nogle tilfælde kunne udpege de mennesker, som har en risiko for at få en farlig ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød.
