Frederikssund Lokalkomité

Frederikssund
Lokalkomité

Kronprins Frederiks Bro
Stregtegning, Hanne Hansen

LK Frederikssund afholdt et 5 dages livsstilskursus fra 6.-10. juni 2011 på Hartvig-Møllers Fritidsskole STOREDAM.

Storedam ligger på en 18 tdr. land naturskøn grund i udkanten af Tokkekøb Hegn ca. 6 km fra Hørsholm.

Fritidsskolen har til huse i 5 bygninger og råder over 6 dobbeltværelser, heraf 4 med eget bad/toilet og 15 enkeltværelser med nem adgang til badeværelse og toiletter.
Kursisterne medbragte sengetøj og håndklæder eller lejede dette på stedet. Alle holdt selv orden på deres værelse og forlod det rengjort eller betalte sig fra slutrengøringen.

Under hele forløbet deltog alle aktivt i madlavning, borddækning, opvask, oprydning o.l.

Alle måltider samt vand, frugt, kaffe og o.l. var inkluderet i prisen. Øl og vin kunne købes på stedet eller medbringes hjemmefra.

 
Deltagerne fik ved ankomsten en dejlig velkomstpakke fra Hjerteforeningen.

Kurset bød på et spændende og alsidigt program med focus på kost og motion,hvor Hjerteforeningens egne medarbejdere, fysioterapeut Martin Walsøe og diætist Kirsten Sonne, underviste både teoretisk og i praksis, men der var meget andet på dette kursus, hvor vi startede dagen med en let omgang morgengymnastik, hvorefter flaget blev hejst under sang.

Cand. pæd. Helle Astrup fra Århus Universitet lærte os om stresshåndtering og livskvalitet, mens cand. psyk. Torsten Sonne fortaltee om motivation til fastholdelse af sund livsstil.
Karen Lauritzen Bay berettede lidt om Storedams spændende historie og Anny Boes Sloth tryllebandt os med 2 spændende historier.
Vi legede, dyrkede sport og gik ture i de skønne omgivelser. Vi sang med musikledsagelse af Ulla Vestergaard ved klaveret. Keramiker og billedkunster Inge Prier, som nogle  kender fra Hjerteforeningens vandreture i Frederikssund, kom og fortalter om livsglæde. Senere på dagen fik vi mulighed for at vise vores kreative evner udi malerkunster.
Vores kok, Knud Sloth, stod med hjælp fra kursisterne for den daglige, hjertevenlige og meget lækre mad, men den sidste aften lavede vi selv maden under ledelse af vor diætist.
Efter middagen kunne vi nyde en fejende, flot opvisning af dygtige, unge flamencodansere. 

Fredag eftermiddag afsluttede vi et vellykket kursus med sang og spil af visesangeren Erik Grip.
Alt dette fik man for en pris af kr. 2.200 pr. person for medlemmer af Hjerteforeningen og 2.500 pr. person for ikke-medlemmer af Hjerteforeningen.
 
Der var naturligvis enkelte "skønhedsfejl" under kursusforløbet, men vi kunne med glæde læse på de udfyldte evalueringsskemaer, at alle deltagerne synes, det var et meget vellykket livsstilskursus og selv om vi i bestyrelsen var lidt trætte, da vi nåede til fredag eftermiddag, så er vi såmænd parate til at prøve igen og vi har derfor foreløbig reserveret 5 dage i uge 39/2012 på Storedam, hvor interesserede allerede nu kan lade sig notere på en mulig deltagerliste. Dette kan ske ved henvendelse til vor kasserer Henny Bøgh på tlf. 2099 5435 eller per mail på hboegh@post2.tele.dk
 


Vandreture og kulturoplevelser med Hjerteforeningen

.
Vi mødes en gang om ugen - torsdag - hvor vi går rundt i byens fire "verdenshjørner". Det er gratis at være med og en uforpligtende måde at mødes med ligestillende, samtidig med at vi "går".
Det er hensigten, at en gåtur om måneden evt. udtages til en kulturel oplevelse, som aftales, hvis der er interesse for det.

Turleder/arrangør: Inge Prier, billedkunstner og keramiker
Tid: Hver torsdag 
kl. 10.15
Mødested: Hovedindgangen ved Sillebro Shopping
Tlf: 6091 8648 ved yderligere spørgsmål.



KRAM dig til et godt liv

Professor, overlæge Bente Klarlund Pedersen kommer til Frederikssund torsdag den 12 januar 2012, hvor hun holder foredrag om Kost - Rygning - Alkohol - Motion. 

Sted:  Kulturhuset Elværket
, Ved Kirken 6, Frederikssund 
Tid:    Kl. 19.30
Pris:   kr. 100

Arrangør: Hjerteforeningen og NETOP Frederikssund

Arrangementet er støttet af NORDEA Fonden

Lokalkomitéen

er en underafdeling af Hjerteforeningen og har til opgave at forestå foreningens arbejde i lokalområdet.

Frederikssund Lokalkomité er oprettet i juni 2005 og har nu 1.255 medlemmer i lokalområdet, som omfatter:

                    * Frederikssund
                    * Jægerspris
                    * Skibby
                    * Slangerup

Har du lyst til at deltage i det frivillige arbejde i lokalkomitéen?
Ring eller mail til os.

Se kalender -  her kan du finde alle vore aktiviteter.