Kerteminde Lokalkomité
Kære medlem
Lokalkomitéen i Kerteminde ønsker alle et rigtig godt nytår 2012.
Vi oplever en større og større deltagelse til vore arrangementer og det gør at vi i bestyrelsen forsat vil udføre det frivillige arbejde med glæde. Har du lyst til at give en hånd med, så kontakt formanden.
2011 har budt på mange gode og spændende aktiviteter, heriblandt nogle velbesøgte Hjertecaféer, som et har været en god blanding af foredrag, hygge og underholdning.
Vi har på alle caféerne haft forløbskoordinator Estell Larsen til at fortælle om kommunens ”Forløbsprogram – hjerte” og det har været oplysende. I kan kontakte Estell på mail efi@kerteminde.dk eller på tlf. 63 07 09 08, hvis I har brug for råd.
Vi har haft alvorlige emner på programmet, således sygeplejerske Camilla Thomassen fra OUH som talte om hjertesvigt og pårørende, og Käthe Schmidt som fortalte om sin hjertesygdom og om hvordan man alligevel godt kan have et godt liv.
Latterforedraget på Munkebo Bibliotek samlede mange mennesker. Det er for mange en grænseoverskridende oplevelse at give sig hen i latter, men det er sundt at ”grine”.
Vi har også dyrket lidt motion bl.a. på vores cykeltur en dejlig oktoberdag med fuld solskin og ledsaget af museumsinspektør Kurt Risgaard Sørensen som fortalte om Hindsholm.
I år 2012
fejrer Hjerteforeningen sin 50 års fødselsdag og i Kerteminde kommune har vi valgt at fejre det med en aften på Johannes Larsens Museet og med et stort morgenbord d. 2. juni i Langeskov Centret.
”Gør Noget” for hjertet. – Lær at starte et hjerte igen.
Fik du aldrig lært livreddende hjertemassage? Kerteminde Lokalkomitéen vil i den kommende tid have korte kurser på kommunens biblioteker. Se venligst dagspressen eller på vores hjemmeside.
I efteråret vil lokalkomitéen tilbyde en ny funktion. 2 bestyrelsesmedlemmer uddanner sig i øjeblikket til at være bisiddere. En bisidder har tavshedspligt, så når du mangler en person til at følge med dig til f.eks. læge, hospital med vider, kan du få hjælp hos dem.
Vi vedlægger vores program til orientering, og håber I vil benytte vores tilbud.
Skulle der være spørgsmål så kontakt en fra bestyrelsen.
I kan altid gå ind på www.hjerteforening.dk og derefter på lokalkomiteens hjemmeside og blive orienteret om arrangementer.
Med hjertelig hilsen
bestyrelsen
Tonni Geertsen Raab
Formand LK Kerteminde. Formand for lokalkomitéen
Ændring af Adresse elle E-mail