Spørgsmål og svar

Hvor mange gange om året udsender I Hjertelotteriet?

Hjerteforeningen har 5 lotterier om året:
Januar-Hjertelotteriet (tidl. Vinterlotteriet)
Jubilæumslotteriet
Maj-Hjertelotteriet (tidl. Forårslotteriet)
September-Hjertelotteriet (tidl. Efterårslotteriet)
Jule-Hjertelotteriet (tidl. Julelotteriet)
 

Skal jeg betale afgift af gevinsterne?

Nej, alle gevinster i Hjertelotteriet er skattefrie.

 
Får jeg direkte besked, når jeg vinder?
Ja, alle vindere i Hjertelotterierne får direkte besked. Derfor vil du få besked enten via brev, mail eller telefon, uanset om du har vundet 150.000 kroner, 500 kroner, en ipad, en gryde fra Le Creuset eller en af de andre flotte præmier i lotterierne.
Ca. en uge efter trækningen lægges trækningslisten desuden op på www.hjertelotteriet.dk, så du selv kan tjekke, om du har vundet.


Hvordan foregår lodtrækningen?
Lodtrækningen foretages af Notarius Publicus og gevinsten udtrækkes kun blandt solgte lodder.
Notaren, som er en embedsmand på et offentligt dommerkontor, udtrækker vinderne i lotterierne hver gang og sørger for at alt går rigtigt til.
Først trækkes der nogle startcifre ved at 4 nummererede træbrikker tilfældigt trækkes fra en gammeldags snøret læderpose. Disse startcifre tastes bagefter ind i et computerprogram, som sørger for at udtrække vindernumrene helt tilfældigt blandt de lodder, der deltager i den aktuelle trækning, dvs. de solgte lodder.


Trækker I lod blandt samtlige trykte lodder?
Nej, kun hvis samtlige trykte lodder er blevet solgt. Notaren trækker nemlig kun lod blandt de solgte lodder, og derfor bliver alle udloddede gevinster også vundet hver gang.


Hvorfor vinder jeg aldrig?
Der er ca. 1 ud af 100, som vinder i Hjerteforeningens lotterier. Det betyder, der er relativt gode vinderchancer i lotterierne. Alle lodtrækninger til lotterierne foretages af Notarius Publicus, og der trækkes kun lod blandt de solgte lodder. Alle gevinster bliver således vundet hver gang, og det er helt og aldeles tilfældigt, hvem der vinder. Vi kan desværre ikke garantere, at du vinder, når du spiller med, men vi kan garantere, at du støtter en god sag, når du køber Hjertelotteriet.


Hvad bruger I pengene til?
Lotterierne er en vigtig del af Hjerteforeningens indtægter. Mange tror at
Hjerteforeningen er offentligt finansieret, men det er ikke tilfældet. Mere end 90% af foreningens indtægter er privat indsamlede midler fra bl.a. lotterierne, frivillige bidrag, medlemskaber og testamenter. Vi er derfor afhængige af indtægten fra lotterierne, for at kunne indsamle midler til at bekæmpe hjertekarsygdomme. Alene i 2010 støttede lotterispillerne med ca. 4 millioner kroner til forskningen, og gør derfor virkelig en forskel for Hjerteforeningens arbejde.


Hvorfor bruger I penge på gevinster i stedet for bare at bruge penge på Hjerteforeningens arbejde?
Vi ville ikke bruge penge på lotteriet, hvis ikke vi vidste, at det kunne betale sig. Rigtig mange får lyst til at støtte lidt ekstra ved at deltage i lotterierne. Når man spiller med i Hjerteforeningens lotterier, spiller man ikke kun, man støtter samtidigt den gode sag. Selvom du ikke skulle vinde, så har du støttet Hjerteforeningens livsvigtige arbejde. I 2010 gav lotterierne et overskud på over 4 millioner kroner til forskning m.m.


Jeg når ofte ikke at spille med, fordi jeg glemmer det inden sidste betalingsdag. Kan jeg undgå dette?
Ja, for du kan tilmelde et eller flere lotterier til Betalingsservice lige her, så sker betalingen automatisk og altid til tiden, og du deltager i den eller de trækninger, du ønsker. Der er ingen ekstra gebyrer ved at benytte Betalingsservice. Faktisk får du 50% ekstra lodder ved tilmelding til betalingsservice. Dette fordi vi dels sparer penge i administrationsomkostninger, ved du betaler via Betalingsservice, og så kan flere penge gå til hjertesagen, og dels fordi vi gerne vil belønne dem, der har lyst til at deltage fast i lotterierne. Selvom du er på Betalingsservice. så kan du altid springe et lotteri over – bare husk at give banken besked inden den 7. i betalingsmåneden.


Hvornår trækker I penge til lotterierne på Betalingsservice?
Januar-Hjertelotteriet (tidl. Vinterlotteriet) trækkes fra din konto i januar måned.
Jubilæumslotteriet trækkes fra din konto i marts måned.
Maj-Hjertelotteriet (tidl. Forårslotteriet) trækkes fra din konto i maj måned. 
September-Hjertelotteriet (tidl. Efterårslotteriet) trækkes fra din konto i september måned.
Jule-Hjertelotteriet (tidl. Julelotteriet) trækkes fra din konto i november måned.
Du kan altid springe et lotteri over - giv banken besked inden den 7. i betalingsmåneden.


Hvorfor får man 50% ekstra gevinstchancer gratis, hvis man spiller med i lotteriet via Betalingsservice?

Det gør man, dels fordi vi har mindre administration i håndteringen af lotterispil spillet via Betalingsservice og dels fordi vi gerne vil takke de spillere, som vælger at støtte vores arbejde med et fast støttebeløb.


Hvordan kan jeg betale til lotteriet?

Der flere måder at spille med:

Betalingsservice: Du kan tilmelde Hjertelotterierne til betalingsservice lige her, hvis du vælger at gøre det, får du 50% flere lodder.

Girokort: Hvis du har modtaget et girokort i din postkasse, kan du betale dine lodder via netbank, på posthuset eller i banken.

For at undgå fejl, når du betaler via netbank, er det vigtigt, at du er meget nøjagtig, når du taster den 16-cifrede tallinje, da det er den, vi kan identificere dit spillernummer ud fra.
Hvis ikke du har modtaget girokort i postkassen kan du bestille her, eller indbetale på et blankt girokort (Indbetaling til girokonto +14), som du får på posthuset. Her udfylder du girokortet med beløb, navn, adresse og gironummer 728-2060. Husk at skrive hvilket lotteri, du ønsker at spille med i i meddelelsesfeltet. Du kan også benytte netbanksbetaling.

Netbanksbetaling: Vælg betalinger ligesom når du vil betale et girokort. Vælg kortartkode 01 og gironummer 7282060. Skriv "Janur-Hjertelotteri 2012" i meddelelsesfeltet og overfør det beløb, du ønsker at spille med for. Så indløser vi lodder til dig.
Hvis du har spørgsmål til betalingen af lotteriet, er du altid meget velkommen til at ringe til os på 33 93 17 88.


Kan jeg betale via netbank?
Ja, du kan betale dit girokort over netbank eller lave en netbanksbetaling


Hvis man vil deltage i lotteriet og betale via netbank, skal der så sendes noget ind?
Nej, der skal ikke sendes noget ind.

Hvis du har fået et girokort tilsendt, står det vi har brug for til at identificere dig i OCR-linjen, der er de 16 cifre på forsiden af girokortet.

Hvis du spiller med på netbanksbetaling uden girokort (vælg kortartkode 01og gironummer 728-2060. Skriv det ønskede lotteri i meddelelsesfeltet og overfør det beløb, du ønsker at spille med for), indløser vi lodder for dig. Vi kan identificere dig via din netbank, og sender de indløste lodder til dig.


Hvor meget kan jeg spille for?

Du kan spille for lige så meget, som du har lyst til, men højst 600 kroner på ét spillernummer. Hvis du vil spille for mere end det, skal du bestille flere lodsedler.

Hvis du spiller for:

  •      75 kr. får du 9 lodnumre og deltager i hovedtrækningen
  •      100 kr. får du 13 lodnumre og deltager i hovedtrækningen
  •      200 kr. får du 30 lodnumre og deltager i hovedtrækningen
  •      250 kr. får du 40 lodnumre og deltager i hovedtrækningen samt ekstratrækningen
  •      350 kr. får du 60 lodnumre og deltager i hovedtrækningen samt ekstratrækningen
  •      500 kr. får du 90 lodnumre og deltager du både i hovedtrækning, ekstratrækning samt bonustrækning
  •      600 kr. får du 110 lodnumre og deltager du både i hovedtrækning, ekstratrækning samt bonustrækning.

Hvis du vælger at spille via betalingsservice, får du 50% ekstra lodnumre, og du vælger selv hvilke af vores 4 lotterier, du ønsker at spille med i, og for hvor meget.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på: post@hjerteforeningen.dk


Bliver jeg medlem af Hjerteforeningen, når jeg spiller med i lotteriet?

Nej, du bliver ikke automatisk medlem af Hjerteforeningen, når spiller med i lotterierne. Hvis du har lyst til at blive medlem, kan du læse mere om det her.